Sådan virker det
Træpillefyret fungerer efter samme princip som et oliefyr
Træpillefyret fungerer i princippet som et oliefyr og kan opvarme hele huset. Altså både det varme vand og radiatorerne. I stedet for at afbrænde olie afbrændes i stedet træpiller. Nogle fyr kan også brænde træflis og/eller brænde.
Du fylder på én til to gange om ugen
Træpillerne skal fyldes på fyret et par gange om ugen. Desuden må du være indstillet på at efterse fyret for aske og slagger. Arbejdet er ikke større end at tømme en brændeovn for aske, men det er nødvendigt at afsætte ca. 15 minutter om ugen til påfyldning og vedligeholdelse. Er dit behov anderledes – ønsker du et mere automatiseret anlæg med automatisk påfyldning og rensning - hjælper vi naturligvis med at finde den rigtige løsning.
15 minutter om ugen til påfyldning og vedligeholdelse
Anlægget må ikke være for stort
Det er vigtigt at vælge et anlæg, der passer til husets varmebehov. Er anlægget for stort, vil det oftest medføre øget brændselsforbrug, samt risiko for driftsstop. Dernæst er det vigtigt at vælge et stokeranlæg med høj virkningsgrad og bedt mulig miljømærkning.
