Sådan virker det

Få elementer og simpel teknik

Anlægget består af en solfanger, en regulator med en pumpe og en vel isoleret varmvandsbeholder.

Solfangeren installeres udendørs og tiltrækker solens energi. Under solfangeren løber små kobberrør med en frostfri varmetransporterende væske. Regulatoren med pumpen sørger for, at varmen transporteres med væsken, der løber til varmvandsbeholderen. Varmen fra væsken afgives og varmer vandet i beholderen op. Den varmetransporterende væske løber tilbage og opvarmes på ny.

Solvarmeanlægget kan leve i ca. 25 år.

Solvarme passer til stort set alle huse

Huset er velegnet til solvarme hvis solfangeren kan sidde på et skyggefrit område. Solfangeren er mest udbytterig, hvis den er placeret på en tagflade vendt mod sydøst til sydvest med en hældning på 20-60 grader, eller hvis dit hus har fladt tag. Tagflader, der vender mod nord eller vest, kan også bruges, men solfangeren kræver en større solfangerflade for at give samme udbytte.

Det er også muligt at opstille en solfanger i haven eller som en vægmontering.