Din besparelse
Hvad koster det?
Prisen for et brugsvandsanlæg inklusive installation ligger typisk mellem 25.000 og 50.000 kr. inkl. moms.
ligger typisk mellem 25.000 og 50.000 kr. inkl. moms
Cirka en tredjedel af solvarmeanlæg til enfamiliehuse i Danmark er såkaldte kombianlæg, der leverer varme både til brugsvandet og til rumopvarmning.
Et kombianlæg er billigt og særligt anvendelig, hvis du godt vil beholde varme i badeværelsesgulvet, samtidig med at den olie- eller gaskedel, som solvarmeanlægget supplerer, er slukket om sommeren
Da anlæggene også skal producere varme i perioder af året, hvor solen ikke skinner så meget, vil de være en del større end de rene brugsvandsanlæg og tilsvarende dyrere. Kombinerede anlæg til enfamiliehuse vil ofte kræve en solfanger på 7-10 m2, og en varmetank på ca. 300 liter. Et kombianlæg koster typisk 35.000-55.000 kr. inkl. moms.
Investeringen kan være rentabel fra første år
Energipriserne er steget så meget, anlæggene er efterhånden så effektive, og renterne er så lave, at en lånefinansieret investering giver overskud i forhold til de månedlige renter og afdrag allerede år 1 efter investeringen. Og alt tyder på, at oliepriserne stiger yderligere, hvilket gør det til en endnu bedre investering.

Når du skifter dit gamle olie- eller gasfyr ud
Når du bygger nyt hus eller skifter dit gamle olie- eller gasfyr ud, skal du alligevel købe en ny varmtvandsbeholder, og udgiften til et solvarmeanlæg vil derfor være minimal.